Seneste indlæg:
Jeg har det!

Der har ligget et screen shot på mit skrivebord i over en måned nu. Faktisk ligger der en del af dem. Ting, jeg skal huske at blogge, vise til andre eller bare forholde mig til på en eller anden måde.

Anyway, det her er et screen shot fra en blanket, man skal udfylde, når man søger om at få udbetalt uhævede feriepenge. Så vidt jeg husker en temmelig almindelig – ikke specielt brugervenlig men heller ikke himmelråbende forfærdelig – digital blanket bestående af x antal sider, man skal klikke sig igennem.

Det interessante ved denne blanket var, at man ikke bare én men flere gange havnede på en side, hvor man ikke kunne komme videre, før man havde lovet, at man ikke sendte blanketten til Pensionsstyrelsen.



Det synes jeg er en lille smule fantastisk. En meget kreativ og lidt desperat løsning på et ikke-webrelateret problem. Man forestiller sig, hvordan de har revet sig selv i håret hos Pensionsstyrelsen, mens de har råbt: “Enough with the FE1 blanketter!! Vi drukner jo!! Hvad gør vi!?”.

Og her har en klarsynet medarbejder (jeg har tænkt over det og tør faktisk ikke komme med et bud på afdeling – men byd endelig ind!) med undertrykt stolthed i stemmen udbrudt: “Jeg har det!”

Gad vide om det har virket.

Windows er din irriterende lillebror

Ja. Så væltede livet lige ind over og bremsede skriveriet for en stund. Nu prøver vi igen.

Jeg har puslet med at sætte et survey op de seneste dage og har derfor været nødt til at at arbejde ved et pc-lignende setup, da systemet ikke snakker med Mac (ingen grund til at hænge nogen ud, da det såvidt jeg har erfaret gælder for stort set al survey-software – men smid meget gerne en kommentar, hvis jeg tager fejl).

Anyway. Jeg skiftede fra pc til Mac for omkring to år siden, og det er jo fantastisk, hvordan den menneskelige hjerne fortrænger traumatiserende oplevelser som fx interaktionen med Windows.

Da jeg i går aftes sad og snerrede af skærmen, gik det op for mig, hvad det handler om. Ud over at være grim er Windows jo den irriterende lillebror! (jeg er næsten sikker på, at min bror ikke læser med her).

Den dér lillebror, der hele tiden prikker én på skulderen.


Se mig, se mig, se mig!

Hvad ehm …. skal du ikke opdatere – hva? hva? hva? Hvad med nu?

Er du sikker på at du vil lukke det vindue? hva? hva? Helt sikker?

Nåmen, du havde da ikke sagt gem. Tre gange. Hurtigt efter hinanden. Så nu har jeg helt glemt hvad du sagde.

Min egen lillebror har vokset sig helt fornuftig med tiden. Faktisk mistænker jeg ham for at være markant mere fornuftig end mig. Men hvor længe skal man vente på, at Windows finder ud af at hvile i sig selv?

Brugere hader forandringer

Speaking of …

Frank Spillers fra Demystifying Usability har lavet 7 trin til at minimere brugernes tilpasningsvanskeligheder i forbindelse med redesigns:

1. Tilbyd en “Preview det nye design” mulighed
2. Tilbyd en “Anvend gammelt design” mulighed
3. Gør et stort nummer ud af det nye design
4. Lancer det nye design som beta for at få feedback fra brugerne
5. Ret direkte [...]

Hvad føler du for dit supermarked?

De dér hollændere kan noget med design og følelser. Fra specialetiden (hvor vi udviklede denne her metode) mindes jeg, at flere af vores pointer byggede på hollandsk forskning.

PanorEmo er en web applikation, hvor man har mulighed for at sætte følelser på de ting man ser i forskellige miljøer. Via pile panorerer man, fx et supermarked, [...]

Åh Jakob

Flere af punkterne på Smashing Magazines top 10 liste baserede sig på Jakob Nielsens studier, hvilket mindede mig om, at jeg for nyligt var inde på webmuseum.dk, som er et samarbejde mellem Center for Designforskning og Kunstindustrimuseet.

Det et et interessant, omend ved første øjekast lidt uigennemskueligt, projekt og det bliver spændende at se hvad der kommer [...]

10 ting at tænke over

Top 10 lister er fede.
Så her er en: 10 Useful Usability Findings and Guidelines fra Smashing Magazine.
Særligt interessante ting (top 4):
1. Brugere fokuserer på ansigter. Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, hvis man har set bare et enkelt eller to eye-tracking heat maps. Hvad jeg til gengæld ikke var klar over er, at hvis [...]