Efter længere tids koma er der påny pustet liv i usabilityblog.dk. Jeg har støvet den af og ryddet arkiverne – nu starter vi på en frisk! Jeg er selv temmelig spændt på, hvad det betyder.
I et anfald af post-sommer-kækhed har jeg meget ambitiøst låst mig selv fast i et design, der kræver et billede til hvert indlæg. Så må vi se, hvad det har af konsekvenser for indlægsfrekvensen … Omvendt kræver det også, at jeg minimum sprøjter en fem-seks indlæg ud, før designet kommer til sin ret, så motivationen burde være til stede i flere forskellige former.
Nå ja, og så tager vi den på dansk denne gang. Og eftersom jeg har brugt det meste af en eftermiddag på at oversætte i samtlige php-filer, så bliver det nok ved med at være sådan. I hvert fald i en uge.
Anyway, velkommen til eller tilbage.
Sig noget ...