Ja. Så væltede livet lige ind over og bremsede skriveriet for en stund. Nu prøver vi igen.
Jeg har puslet med at sætte et survey op de seneste dage og har derfor været nødt til at at arbejde ved et pc-lignende setup, da systemet ikke snakker med Mac (ingen grund til at hænge nogen ud, da det såvidt jeg har erfaret gælder for stort set al survey-software – men smid meget gerne en kommentar, hvis jeg tager fejl).
Anyway. Jeg skiftede fra pc til Mac for omkring to år siden, og det er jo fantastisk, hvordan den menneskelige hjerne fortrænger traumatiserende oplevelser som fx interaktionen med Windows.
Da jeg i går aftes sad og snerrede af skærmen, gik det op for mig, hvad det handler om. Ud over at være grim er Windows jo den irriterende lillebror! (jeg er næsten sikker på, at min bror ikke læser med her).
Den dér lillebror, der hele tiden prikker én på skulderen.
Se mig, se mig, se mig!
Hvad ehm …. skal du ikke opdatere – hva? hva? hva? Hvad med nu?
Er du sikker på at du vil lukke det vindue? hva? hva? Helt sikker?
Nåmen, du havde da ikke sagt gem. Tre gange. Hurtigt efter hinanden. Så nu har jeg helt glemt hvad du sagde.
Min egen lillebror har vokset sig helt fornuftig med tiden. Faktisk mistænker jeg ham for at være markant mere fornuftig end mig. Men hvor længe skal man vente på, at Windows finder ud af at hvile i sig selv?
Sig noget ...